Kursus: Rekruttering - få flere frivillige med

Vil du vide mere om, hvordan din forening / fællesskab kan blive bedre til at rekruttere og fastholde nye frivillige? 

Fællesskabsalliancen inviterer sammen med Frivilligcenter Slagelse til kursus om rekruttering v. Center for Frivilligt Socialt Arbejde - CFSA.

Marie Ingeman Sørensen fra CFSA vil stå for undervisningen, hvor hun vil gøre os klogere på bl. a. rekrutteringsmetoder, det gode match, fastholdelse og tilknytning mm. 

Kurset vil veksle mellem oplæg, gruppeøvelser og fælles drøftelser, samt en introduktion til brugbare værktøjer og redskaber, som vil gøre temaet omsætteligt til praksis efterfølgende. 

Center for Frivilligt Socialt Arbejde er et statsligt videns- og udviklingscenter, der støtter frivillige og civilsamfund på det sociale område i Danmark. De har nogle af Danmarks stærkeste konsulenter inden for frivillighed, hvoraf Marie er en af dem. 

Kurset finder sted: Onsdag d. 21. august 2024 kl. 17.00-20.30 i Kongehavecentret, Svendsgade 102, 4200 Slagelse.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Som deltager skal du være frivillig eller ansat i et eksisterende eller kommende frivilligt fællesskab inden for grænserne af Slagelse Kommune. Der kan max deltage to personer fra hvert fællesskab.

Medlemmer af Frivilligcenter Slagelse og partnere i Fællesskabsalliancen har fortrinsret til kursuspladserne.

 

Program

17:00 

  • Velkomst og præsentation af dagens kursus
  • Forståelse af frivilligmålgrupper og det gode match med forening / aktivitet
  • Rekrutteringsmetoder
18.45
  • Let aftensmad
19.15
  • Modtagelse og onboarding af nye frivillige
  • Fastholdelse og tilknytning 
20.25
  • Afrunding og tak for i dag

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 21. august 2024 kl. 17:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist Mandag d. 19. august 2024 kl. 13:00

Sted Kongehavecentret
Svendsgade 102
4200 Slagelse

Arrangør

Frivilligcenter Slagelse
Tlf. +45 51409073
info@frivillig-slagelse.dk

Vis deltagerliste

Samlet antal tilmeldte: 17

Samlet antal tilmeldte: 17

Hop til start tilmelding